Grundejerforeningen Kirsebærvænget

Bilag 1

 Hej Peter !!

Som aftalt på behageligt møde torsdag d. 29. oktober.

Hermed bekræfter jeg at vi tilbagetrækker anmeldelsen om afvandingsproblemerne på Søndersøvej.

Grundejerforeningen Kirsebærvænget er ikke en juridisk person, idet medlemskab er frivilligt (ikke tinglyst på matriklerne) hvorfor ansvaret for tilsyn med det private ledningssystem ikke ligger hos Grundejerforeningen, men hos den enkelte lodsejer.

Grundejerforeningen Kirsebærvænget har på baggrund af egen opmåling udbedret en række fejl på systemet, hvilket efter vores mening, har forbedret afvandingen i en sådan grad at der ikke siden har været opstuvningsproblemer af betydning på trods af at ikke alle kendte fejl er blevet udbedret.

Grundejerforeningen ønsker derfor at trække anmeldelsen tilbage.

Vi er selvfølgelig bekendt med at  Kendelsen af 1973  stadig er gældende, og for så vidt at intentionerne i kendelsen og Vandløbsloven overholdes, d.v.s. at vandet bortledes fra arealet uden at det giver anledning til problemer med opstuvning for lodsejerne vil vi ikke gøre mere.

Såfremt der fremkommer konkrete klager over afløbssituationen, vil vi, eller lodsejer kontakte Natur og Miljø således at i kan udstede påbud til den eller de lodsejere, hvis andel af afledningssystemet er årsag til eventuelle afledningsproblemer.

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Kirsebærvænget

René Kvistgaard

Formand

Søndersøvej 31

8240  Risskov

tlf.: 4247 7620   /    23211123

e-mail.: kvistgaard@oncable.dk