Grundejerforeningen Kirsebærvænget

KOPI AF RAPPORT FRA JENS HA15 PR. 08.02.2015

Rensning af afløb Søndersøvej, Nørresøvej og Haldsøvej

Strækningen Haldsøvej 9 under Søndersøvej til Søndersøvej 48

  • Haldsøvej 9 til Haldsøvej 5 og videre til Haldsøvej 1: Ingen problemer. Spulet fra brønde H9, H5 og H1

  • Søndersøvej 12 til Søndersøvej 22: Ingen problemer, dog ikke spulet igennem i ét stykke, men fra hver ende til midten

  • Søndersøvej 22 til Søndersøvej 32: det lykkedes ikke at spule hele vejen igennem. Problemer ved S24 og ikke muligt at spule igennem ved S30 (problemet er formentlig under indkørsel)

  • Søndersøvej 32 til Søndersøvej 40/42: Ikke muligt at spule igennem. Spuleslangen kan ikke passere S34, formentlig under indkørsel. Ved spul fra S40/42 mod S32 spules langt ind, men tilsyneladende ikke til brønden S32. Vand der spules fra S32 mod S 40/42 løber ikke igennem S40/42, men forsvinder ad anden vej. Kloakservice siger den måske er koblet i spildevandsledning, da der kom noget sært papir retur??

  • Søndersøvej 40/42 til Søndersøvej 48 (brønd lige efter start af grøft): fint træk, da mindre ikke kritisk prop var renset ud. Fint udløb i grøften

Generelt om vandstand i rendestensbrønde efter spul: meget fint.

  • På strækningen H9 til S22 er vandstanden faldet i hvert fald 25 cm. til ca. 50-60 cm. under vejniveau.

  • På strækningen S24 til S48 er er vandstanden i brøndene som før rensningen 60-70 cm. under vejniveau.

Strækningen Haldsøvej 17 til under Nørresøvej til brønden ved Sønderøvej 48

  • Haldsøvej 17 til Haldsøvej 27: Det var ikke muligt at lokalisere dæksel ud for H27 og derfor ikke muligt at spule derfra. Spul fra H17 kun muligt ca. til ud for H21

  • Haldsøvej 27 til Haldsøvej 37. Ingen spul fra H27, da dæksel ikke er fundet. Spuling fra H37 mod H27 ikke muligt længere en til ca. H33. Brønden tør. Uklart, hvor spul løber hen

  • Ejeren af H31 har gennem flere år klaget over, at vand på grunden stiger meget hurtigt ved regnvejr - og mere end der kan forklares ved det vand der falder på grunden - der kommer vand andre steder fra også - det kan være fra ledningen, såfremt den er stoppet og ikke afvander Haldsøvej ad Nørresøvej, men undervejs på Haldsøvej

  • Haldsøvej 37 til Nørresøvej 18 (tæt på skel mod N16): Brønden H37 tør. Det er ikke muligt at spule igennem til N18. Brønden N18 tør, og den modtog ikke vand fra H37. Vandet trak dog væk???

  • Nørresøvej 18 til skel Nørresøvej 10/8: det er ikke muligt at spule igennem fra nogen af siderne Begge brønde tørre, og spulevand trækker væk - hvor hen?

  • Nørresøvej 10/8 til Søndersøvej 48: det er ikke muligt at spule igennem fra nogen af siderne

  • Brøndene tørre før og stort set efter spuling - også her forsvinder større mængde spulevand uden det er klart hvorhen.

Generelt om vandstand i rendestensbrønde efter spul: tilfredsstillende.

  • Vandstanden i rendestensbrønde er faldet på strækningen H17 til H23, hvor den tidligere stod højt. Faldet er ca. 20-25 cm.

  • Øvrige brønde: ingen ændringer, men heller ikke et synligt problem

Opsummerende problemstillinger for begge strækninger rensestensbrønde

  • Dækslet ved H27 skal findes (måske under indkørsel)

  • Der skal forsøges spuling fra nr. 27 til begge sider, da der ikke er spulet mellem ca. H21 og H33

  • Der bør hæves dæksler til græshøjde, så der ikke skal graves 5-15 cm. græstørv i fortovet for at finde dæksler

  • Det bør klarlægges, om afvanding sker til lave grunde H29 og H31 i stedet for gennem ledningen til Nørresøvej til grøften

  • Men det er problematisk, det ikke er muligt at spule igennem mellem nogen af brøndene på Haldsøvej og Nørresøvej

  • Det er problematisk, det ikke er muligt at spule igennem to steder på Søndersøvej - S30 og S34

  • Risskov Kloakservice siger, der flere steder ser ud til at være uoverensstemmelse mellem kortmateriale og de rør, de søger at rense

Større problemstillinger

  • Der er mange problemer, og der kan kun gættes på, hvad årsagen er, derfor:

  • Rørene bør kortlægges med tv-inspektion, så det kan afgøres, hvad der skal gøres. Flere steder er rørene muligvis mast under indkørsler og rabatter eller der er trærødder evt. grus i rørene, og de tilstopper derfor let - og der kan ikke spules og renses igennem. Det bør også klarlægges, om rørene har koblet drænrør eller stikledninger på, som ikke fremgår af kort

  • Kortlægningen bør følges op af nødvendige udbedringer

Rensning af drænledning fra Haldsøvej 7 under Haldsøvej, gennem Haldsøvej 6, Søndersøvej 13 til Nørresøvej og udløb i brønden og grøft ved Søndersøvej 48

  • Brønd i græsfortov Nørresøvej 8 til Søndersøvej 48: der spules igennem til brønden uden problemer. Der kan i øvrigt også spules mindst 50 meter mod Mosevej. Jf. kort over dræn er der ledning helt hen til udkørsel af området ved N11 og N24

  • Spuling op gennem drænledningen fra brønden N8 op til Haldsøvej: Det sker uden væsentlige problemer, men dog i små etaper, da det er vanskeligt at få spuleledningen til at passere rensebrøndene. Der spules en del slam ud og vandstanden falder generelt. Vurderet et fald på mindst 20 cm. i toppen på grunden S13. Der er spulet igennem til Haldsøvej. Muligvis forbindelse til rendestensstrengen på Haldsøvej, der er renset først på dagen. Det er visse steder vanskeligt at komme igennem - f.eks. fra S29 til S27, hvor der måske er en slags vanslås ved S29.

Problemstillinger

  • Vanskelig passage fra brønden S29 til S31. Vandlås eller skæv samling der skifter niveau

  • Hvis denne drænledning har forbindelse til Haldsøvej kan det være problematisk, da det skaber ekstra pres på afvandingen på de lave grunde H4, H6, H8-H14 og S11-S19. Næppe noget problem så længe denne drænledning er i orden

  • Der er tilsyneladende svag passage i en del af drænet, da den ligger i forskelligt niveau - f.eks. indgang i rensebrønd under niveau for udgang

Grøften Søndersøvej 48 til udløb efter legepladsen

Vandstanden i grøften var rigelig høj ved rørudløb i krydset Nørresøvej/Søndersøvej. Det skyldes næppe udløbsniveauet undr støjvolden, men mindre forhindringer på den åbne strækning - én centimeter her og to centimeter der osv.