Grundejerforeningen Kirsebærvænget

Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 31. august 2017

Mødet blev afholdt hos: Kim (NØ1)

Deltagere: Jens, Jane, Peter, Alex, Freddy, Martin og Kim

Afbud: Charlotte

Referent: Kim   

Pkt.1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde/generalforsamlingen.

Godkendt

Pkt.2. Konstituering

Ejvind stoppede som bestyrelsesmedlem i forbindelse med årets generalforsamling. Bestyrelsen vil gerne takke ham for et stort arbejde de sidste år. Ejvind forsætter arbejdet i vandudvalget. Freddy er nyt medlem i bestyrelsen som således er konstitueret således: Formand: Kim Plauborg (NØ1), Kasserer: Martin Buch Christensen (SØ37), Bestyrelsesmedlemmer: Charlotte Lauritsen (SØ52), Peter Jeggesen (SØ18), Freddy Mulvad (SØ24), Suppleanter: Alex Overgaard (SØ10), Jane Thøgersen (SØ16).

Pkt.3. Opfølgning fra sidste bestyrelsesmøde/generalforsamlingen:

A. Orientering om foreningens økonomi

Sidste år var der 85 medlemmer. Der er indtil videre 73 der har indbetalt. Bestyrelsen opfordrer de sidste til at indbetale kontingentet på 1000,- kr til Reg.nr. 5075 Konto nr. 1031951. Martin sender rykkere til dem mangler at betale snarest muligt.

B. Skader på vejen

Peter har talt med HA10 og HA12 om reparation af slidlaget og det er også blevet lavet det ene sted men mangler det andet. Peter minder dem om at huske det.

C. Opdatering af hjemmeside

Hjemmesiden opdateres løbende og nyhedsbreve udsendes uden problemer.

Freddy sender et foto til Charlotte så han også kan komme på hjemmesiden.

D. Støjmåling og eventuelt efterbeplantning på støjvolden

Afventer nyt fra Charlotte.

E. Teltudlejning

Det ene telt er blevet afleveret i fugtig tilstand. Et telt har også en lynlås der er gået i stykker. Vi undersøger det næste gang det bliver stillet op.

F. Rundspørge om lukning af  Nørresøvej-Mosevej

Kim har talt med kommunen vedrørende en eventuel lukning af Mosevej mod Nørresøvej og har fået oplyst at der absolut ikke er noget der haster med en beslutning fra vores grundejerforening. Vi kan til enhver tid søge om en lukning såfremt der er et kvalificeret flertal for det i foreningen. Det er blevet foreslået fra en enkelt beboer at der kunne afholdes et informationsmøde inden afstemningen.

Kim vil sende et oplæg til en stemmeseddel til bestyrelsen og efterfølgende afstemme denne med Rene (SØ31) inden næste bestyrelsesmøde. Stemmesedlen vil herefter blive rundsendt til beboerne.

Pkt.4. Indkommen post fra medlemmer

HA27: Renovering af vejskilte. Charlotte har sat gang i en udskiftning af teksten på de slidte skilte.

HA39: Det er blevet bemærket at en flok råger har slået sig ned i området over mod Viengevej / Engholms Alle. Kim kontakter bestyrelsen hos Engholms Alle og hører om de også har bemærket det.

Pkt.5. Nyt fra udvalgene:
 
A. Vandudvalg (Jens HA15, Kurt HA9, Ejvind SØ12, Glen HA8).

Risskov Kloakservice har med hjælp af Kurt og Jens fortaget 3 gange rensning af drænbrønde og rør. Bestyrelsen bakker op for at forsætte arbejdet med at udbedre brøndene og rørene. Af bevillingen på 25000 + 40000 kr er der indtil videre blevet forbrugt ca 11000 kr.

Brandvæsnet er i gang med at fjerne brandhanerne.

B. Legeplads udvalg (...)

Pt. hvilende udvalg uden aktiviteter.

C. Fest udvalg (Jane SØ16, Janne NØ1, Susanne SØ36).

Jane indkalder snart udvalget til planlægning af de næste arrangementer.

Pkt.6. Eventuelt

Græsklipning på legepladsen/boldbanen har været noget kreativ/mangelfuld på det sidste. Bestyrelsen undersøger hvorfor.

Pkt.7. Bordet rundt.

Udenfor referat.

Pkt.8. Næste møde Hvor / Hvem / Hvornår.

Næste bestyrelsesmøde afholdes 8. november 2017 kl 19:30 hos Jane (SØ16).

?