Grundejerforeningen Kirsebærvænget

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 08.04.2015

Mødet blev afholdt: Hos Ejvind,SØ12

Deltagere: Charlotte, Ejvind, Kim, Alex, Jan.

Afbud: Peter

Referent: Charlotte Lauritsen

Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

Godkendt

Pkt.1. Opfølgning

  1. Orientering om foreningens økonomi Alex orienterede om vi har 81 fuldbetalende medlemmer ud af 89 mulige, HA10 er delvis betalt ved ejerskifte. 

  2. Skiltning og ubetinget vigepligt Der er nu kommet skilte op og vigepligten er godkendt - der er monteret vigepligtskilte efter kommunens forskrifter og Ejvind sørger for der snarest udføres hajtænder som kræves (hajtænderne er blevet påtegnet ved dette referats afslutning, og arbejdet er veludført) Erhvervspark Risskov har accepteret at betale skiltet ved Mosevej, Ejvind sørger for de får en særskilt fakturering. 

  3. Ny lokalplan Bestyrelsen har orienteret om lokalplan på hjemmesiden, og foretager sig ikke yderligere i den sag. 

  4. Nedgravning af fiber Vi kan konstatere at nedgravningsarbejdet er veludført og pænt afsluttet. 

  5. Oprydning på legeplads Kim opfordre folk til at tilmelde sig AFFALDSINDSAMLINGEN 19.04.2015 som foretages i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening - alle kan tilmelde sig på deres hjemmeside www.dn.dk Kim's familie har arrangeret en lille indsamling i vores område, er der nogen der vil deltage i området, så kan de rette henvendelse til Kim NØ1.

    Kim sørger for der bliver indkøbt 2 sæt borde/bænke til legepladsen, de bestilles og leveres af Stark.

    Pkt.2. Indkommen post fra medlemmer

    Niels Bastrup NØ10 har tidligere forespurgt om hullerne på Mosevej, Peter har undersøgt sagen og kommunen har oplyst det er grundejerne, der skal vedligeholde det stykke vej - Kim spørger Stark om de vil sørge for hullet bliver lappet. Kim giver også en tilbagemelding til Niels Bastrup - sagen er herefter afsluttet fra vores side. 

    Pkt.3. Nyt fra udvalgene 

  1. Vandudvalget - rensning af rør

    Bestyrelsen afventer nærmere fra Jens HA15, punktet vil blive en del af den kommende generalforsamling. Det bliver præciseret at ansvaret for kloak ligger ved kommunen, men ansvaret for dræn hos den enkelte.

  2. Legepladsudvalg

    Intet nyt - bestyrelsen har påtaget sig at indkøbe borde og bænke til legepladsen, som omtalt i pkt. 1E.

  3. Festudvalget

    Bestyrelsen opfordre festudvalget til at igangsætte planlægning af sommerfest, datoen for generalforsamling og sommerfest er foreløbig fastsat af bestyrelsen til 20. juni 2015.

    Charlotte sender mail til Glen omkring dato for sommerfest og anmoder om tilbagemelding omkring deres planer for sommerfesten - Alex sørger for at reservere vores telte og grill til dagen. (Festudvalget består af Glen HA8, Sandra HA24, Slavena SØ10)

    Pkt.4. Eventuelt

  • Kim forespørger om vores hjemmeside har en ftp-adgang/server, Charlotte undersøger det ved vores webmaster Per.

  • Charlotte orienterede om der desværre var fejl i de sidst udsendte nyhedsbreve, der var linket til forkert referat og alle modtagere var synlige, dette er naturligvis en fejltagelse.

  • Der er mange trampoliner i haverne, vi opfordre til at man sørger for en hensigtsmæssig placering, der ikke er til gene for naboerne.

  • Alex sørger for 2 ekstra nøgler til containeren - Charlotte udlåner den eksisterende nøgle til Alex.

  • Vi vil igen opfordre alle til at tilmelde sig nyhedsbrevet til vores hjemmeside og huske at der løbende er nye informationer på siden.

    Pkt.5. Bordet rundt

    Intet at bemærke

    Pkt.6. Næste møde

    Næste møde er ændret til onsdag den 3. juni 2015 kl. 20.00 hos Charlotte SØ52