Grundejerforeningen Kirsebærvænget

Vandudvalget

Grundejerforeningen har udnævnt et særligt "Vandudvalg" til at besigtige og undersøge vandforholdene i området, samt kontrollere vedligeholdelsen af systemet. Udvalget har foretaget en grundig opmåling og optegnelse over hele området for dermed at klarlægge samtlige kvoter og højder i områdets mange afvandingskanaler og åbne grøfter.

Det er alle grundejers pligt at oprense både åben grøft og rørlagt system i løbet af september måned hvert år - og når det i øvrigt er nødvendigt for at vandet kan have frit løb.

Vandudvalget har noteret følgende retningslinjer for vedligeholdelse:

Vedligeholdelse af grøfter:

  • Der graves fri for slam, så naboens vand har fri passage.
  • Der graves så dybt, så nyt slam og urenheder kan bundfældes uden at flyde ind i røret mod naboen på den anden side.
  • Beplantning beskæres så der skabes frit løb i grøften.

Vedligeholdelse af rør:

  • Rensebrønden skal være tømt for slam og andre urenheder, så det ikke flyder ud i afvandingsanlægget.
  • Rørene skal endvidere være renset for slam, sand og trærødder og de skal naturligvis være intakte.
  • De fleste rør skal have en diameter på 25 cm.

Man kan kontakte vandudvalget for nærmere information om afvanding i området samt modtage yderligere vejledninger for oprensning.

Vandudvalget består af:

  • Glen Thorvaldsen  HA8 - Tlf. 4226 1116
  • Ejvind Ring SØ12 - Tlf. 8617 7275
  • Jens Clausen HA15 - Tlf. 6185 2461
  • Kurt Eriksen HA9